Klinik Nordlys

Hvem er jeg?

Mit navn er Dorthe Mikkelsen og jeg har tidligere været ansat i hjemmeplejen, hvor min omgang med mange forskellige mennesker gjorde mig nysgerrig på hvordan man bruger sin krop så den slides mindst muligt. Samtidig fik jeg øjnene op for hvor vigtigt det er at trives psykisk og at nærvær prioriteres. Efter hjemmeplejen har jeg valgt at være vikar på Aalborg Universitets hospital, hvor jeg er tilknyttet det interne vikar kontor. Derfor kommer jeg rundt omkring på mange forskellige afdelinger og møder mange forskellige personer med hver deres udfordring.
Alternative metoder til at behandle krop og sjæl har interesseret mig igennem mange år og jeg har derfor valgt at starte denne klinik, for at udleve min drøm om at hjælpe med til at klienter kan opnå velvære for krop og sjæl.

Om Klinik Nordlys

Klinik Nordlys er en klinik, som tilbyder forskellige behandlinger skræddersyet til dig og dine udfordringerne. Jeg har stor fokus på at klienterne føler sig trygge og velkomne, da placering af klinikken er i hjemlige og hyggelige omgivelser.

Vision

Vi er i en stresset tid hvor vi alle forlanger meget af vores omgivelser, kollegaer, samarbejdspartnere, sammenlevere med mere. Det er hårdt for både krop og sjæl. Vi er i et samfund, hvor værdi ofte kun værdsættes hvis det kan måles eller vejes, derfor glemmer vi ofte vores krop og sjæl, som ellers er de redskaber som vi har med os hver dag. Gennem min uddannelse (Sosa) har jeg ofte tænkt på at det er forfærdeligt at vi går og glemmer os selv, hvilket kan medføre stort slid på både krop og sjæl.
Jeg har selv prøvet de behandlinger som jeg, tilbyder og ved derfor hvilken velvære og overskud det kan give, så man bedre kan være i en travl hverdag.